Kultur1samm2enstød

Giacomo Puccini: "Madame Butterfly" Den jyske Operas udgave af "Madame Butterfly" har et eneste svagt punkt: ideen bag Uwe Schwarz" instruktion, der tidsmæssigt ført up to date med punkere og andet godtfolk i første akt gør Pinkerton til en ubehøvlet yankee og charlatan og udbasunerer den almindeligt udbredte antagelse om amerikansk overfladiskhed ved at lade Butterflys hjem i anden akt være møbleret med oppustede plasticmøbler og TV og hendes selv en tilstræbt flabet og udannet amerikansk blondine.

Her er skabt kultursammenstød, så at alle kan være med. Lad så være, at drengen sidder i stuen og ser Disney på TV, mens moderen begår selvmord. Han ser på sin døde mor gennem sin Mickey Mouse-maske, men engagerer sig atter om Pluto.

Forestillingens force er så til gengæld dens sangere, og det er dog det vigtigste. Bodil Øland sang Butterflys sopranparti stilsikkert og med fuld dækning i højden.

 Hendes stemme behersker de fineste emotionelle nuancer og er måske allerbedst i arien i anden akt "Unbel di vedremo".

Som Suzuki dækkede Mette Østergaards mezzosopran aldeles de dramatiske svingninger og de mange ildevarslende forbehold, mens Jens Krogsgaards tenor med sin fylde i hele registret skabte en fortrinlig vokal Pinkerton.

Som baryton leverede Guido Paevatalu en afmålt, men følelsesmæssigt smukt dækkende konsul Sharpless, der moralsk er dybt engageret i den tragedie, han aner.

Nævnes bør også Jan Lunds fund af en komisk, kynisk ægteskabsmægler.

Det hele udspiller sig i Bernd Damovskys enkle, men også meget smukke, pastelagtige scenografi.

Aalborg Symfoniorkester blev dirigeret af Ya-Hui Wang, der pointerede sødmen og dramatikken i Puccinis musik.